Det har vi succes med hos Human Skills

Læs mere om hvordan vi foretager rekrutteringen af den optimale kandidat.

Rekrutteringsprocessen.

Human Skills indleder altid en opgave med et besøg i virksomheden, hvor vi indsamler informationer. Vi laver en beskrivelse af virksomhedens, afdelingens, stillingens og kandidatens profil, og sammen beskriver vi idealkandidaten.

Herefter udarbejder Human Skills en jobbeskrivelse. Gennem hele denne del af processen udfordrer vi virksomheden for at få så præcist et billede som muligt af både virksomheden og kandidaten. Resultatet er nedenstående profiler.

Virksomhedsprofil.

Organisation, fremtid, opgaver, udviklingsplaner, strategi, budget, økonomi mv.

Stillingsprofil.

Jobbeskrivelse, udfordringer i jobbet, ansvarsområder, succeskriterier, udviklingsmuligheder, lønramme mv.

Personprofil.

Uddannelsesmæssig og erfaringsmæssig baggrund, vigtige personlige og faglige kvalifikationer, samt hvad der skal motivere kandidaten til at søge netop dette job.

På baggrund af de tre profiler udarbejder Human Skills en endelig kandidatprofil, som sammen med de øvrige informationer udgør udgangspunktet for rekrutteringen. Herefter aftaler vi følgende strategier:

Valg af søgestrategi.

Sammen med ledelsen vurderer vi nu, hvilken søgemetode, der er den optimale. Herefter afstemmer vi aktivitets- og tidsplanen. Se mere om vores søgemetoder under fanen ”produkter”.

Markedsføringsstrategi.

Human Skills kommer med en anbefaling til, hvilke jobsites, der er relevante for lige netop dette stillingsopslag.

Human Skills smøger ærmerne op.

Efter den indledende dialog med virksomheden går Human Skills nu i proces. Den forløber efter følgende struktur:

Screening og selection

Human Skills gennemfører første screening og selection via telefoninterviews og gennemgang af de tilsendte CV. Vi inviterer relevante kandidater til Interview 1.

Interviews

Under interviewet vurderer Human Skills både de faglige kompetencer og kandidatens personlighed i forhold til den konkrete stilling. Vi noterer forventningerne til lønnen og kigger uddannelsespapirerne igennem. Ved samme lejlighed får kandidaten grundige informationer om virksomheden – herunder en jobprofil.

Personlighedsanalyse

De kandidater, som Human Skills finder relevante, gennemgår nu en personlighedsanalyse. (PPA/DISC). Gennem analysen afdækker vi en række forhold omkring adfærd, sociale faktorer, arbejdsstil og motivation. Tilbagelæsning af analyser og tests sker altid under fire øjne, og kandidaten modtager desuden skriftlig feedback på tilbagelæsningen.

Dybdeinterview

Et dybdeinterview tager typisk 2-3 timer. Under interviewet giver vi kandidaten en tilbagelæsning på tests og analyser, og den videre samtale tager udgangspunkt i de faglige og personlige styrker og begrænsninger, som er kommet frem.

Løbende dialog og rapportering

Human Skills foretager en løbende tilbagemelding til og forventningsafstemning med virksomheden omkring processens fremdrift.

Det rigtige match.

Når Human Skills har fundet det aftalte antal kandidater, er det tid til at præsentere dem for virksomheden. Det foregår efter følgende struktur:

Trin 1

Dossier til præsentationen.

For hver kandidats vedkommende udarbejder vi et dossier, som indeholder Human Skills vurdering af personen, såvel fagligt som personligt. Dossieret indeholder også forventningerne til lønnen, detaljeret resultat af tests og analyser, CV og motiveret ansøgning samt naturligvis referencetjek. Dermed er al information om hver enkelt kandidat samlet og klar til præsentationen hos virksomheden.

Præsentation af kandidater.

Human Skills koordinerer præsentationen mellem virksomheden og kandidaterne, enten på virksomhedens domicil eller i vores lokaler. Human Skills deltager altid ved præsentationen. Her er der mulighed for at afprøve faglighed såvel som personlighed, vurdere om kandidaten vil passe i organisationen (kemi), samt gennemføre en forventningsafstemning til stillingen. Hvis virksomheden ønsker det, kan der være en ny præsentationsrunde, hvor de tilbageværende kandidater fremlægger en case, som tager udgangspunkt i det pågældende job.

Trin 2

Trin 3

Ansættelse og kontrakt.

Efter udvælgelsen tager virksomheden over i forhold til den endelige ansættelsesaftale. Vores erfaring er, at det er en fordel, hvis forhandlingerne kan gennemføres i direkte forlængelse af udvælgelsen.

Evaluering og afslutning.

Human Skills afslutter opgaven med mundtligt afslag til alle, som har været til personlig samtale og skriftligt afslag til alle øvrige kandidater. Hertil kommer en evaluering af rekrutteringsforløbet med kunden.

Trin 4

Trin 5

Opfølgning.

Vi gennemfører en opfølgning på ansættelsen overfor både kandidaten og virksomheden tre måneder efter, kandidaten er startet. Afhængigt af rekrutterings- og garantimodellen følger vi op endnu en gang ved garantiens udløb.

Har du spørgsmål til processen?

Executive search

Gennem en diskret og fortrolig proces finder og motiverer Human Skills de rigtige kandidater med de rigtige kvalifikationer.

Headhunting

I Human Skills har vi stor erfaring med at udvælge ledere og specialister indenfor specifikke brancher og til virksomheder i alle størrelser.

Selection

Human Skills tilbyder et selectionforløb med en bredere tilgang til kandidaterne via annoncering efter aftale – afhængigt af diskretionsgraden.

Vi har alle de nødvendige kompetencer for at hjælpe din virksomhed på vej. Du skal ikke tøve med at kontakte os, hvis du har nogle spørgsmål. 

Hos Human Skills er rekruttering en seriøs, professionel, reel og effektiv proces, som udføres med personlighed og respekt for hele processen.

Copyright 2022 © Human Skills. Alle rettigheder forbeholdes.